Stjernestunder i Børnehuset Rønbækken

Dragen Hekladottir har godt nok et stort, åbent gab, men alligevel er hun rar og skabt til leg. Det ved de i Børnehuset Rønbækken i Hinnerup, for de har selv været med til at lave dragen af fiberbeton. Forleden fik hun sit navn, der blev læst en historie højt, spist is og sunget en farvel-sang til Lise Thilo.

 

I det sidste halve år har hun været Rønbækkens huskunstner med økonomisk støtte fra Statens Kunstråds huskunstnerordning. Det betyder, at hun har været der fire timer fire dage om ugen i det halve år.

- Heldigvis siger vi kun ”På gensyn” til dig, for vi har sparet sammen til, at du kan komme nogle uger hos os i efteråret, siger Birgit Larsen, leder i Børnehuset Rønbækken, der har 12 vuggestuebørn og 57 børnehavebørn.

Lise Thilo, der har sit eget værksted i Århus, var tilbage i 2006 huskunstner for første gang i Rønbækken. Det var så stor en succes, at Birgit Larsen besluttede sig for at søge igen.
- Og heldigvis fik vi ja igen. Lise sætter gang i nogle meget spændende processer og skaber nogle rammer, hvor børnene for alvor kan udfolde sig. Samtidig er hun meget dygtig til at arbejde med sproget, og det bringer vores læreplaner ind i det hele. Det giver et løft til hele institutionen, at vi har haft Lise hos os. Både børn, forældre og ansatte har været meget begejstrede for tiden med hende. Hun har blandt andet også formået at få nogle af de børn med, der plejer at smyge sig udenom. De fandt pludselig ud af, at atelieret faktisk er et spændende sted at være, siger Birgit Larsen.

 

På legepladsen har børnene fundet ud af, at Hekladottir er en god legekammerat, så Lise Thilo viser rundt i institutionen og fortæller om alt det, hun har lavet sammen med børnene: Der er malede handsker i træet, mariehøns på et stort lærred, en idestol med prikker, vuggestuebørnenes fodaftryk på et stort stykke træ på legepladsen, omridset af legende børn på væggene i kælderen. Og ved indgangen bliver man mødt af tre farvestrålende baner papir.

- Det er drengene, der har været på spil. De har ladet de fjernstyrede biler køre igennem noget maling og så videre over på det hvide papir, og så er der ellers sket noget. Det var ”næsten sejt” som en af drengene sagde om det, fortæller Lise Thilo.

 

Der er troldebilleder holdt i bestemte farver og små installationer med bon-ruller, silkepapir og sider fra kasserede bøger.

- Jeg siger ikke til dem, at nu skal det her ligne et eller andet, for så blokerer de med det samme. Jeg sætter rammerne og bestemmer nogle gange materialerne eller farverne, for det ved jeg noget om. Og så stiller jeg en masse spørgsmål undervejs, og den snak er med til at gøre dem mere bevidste om, hvad de gør og fører dem måske nye steder hen. Børnene er så umiddelbare med en fantastisk fantasi. De fordyber sig, og i den fordybelse skaber de faktisk noget, der også gavner deres selvværd. Det er stjernestunder, og jeg kan blive helt høj af at arbejde sammen med børnene, lyder det fra Lise Thilo, mens hun viser det lille værksted i Børnehuset Rønbækken frem.