Kvalitetskontrakt sætter mål for servicen
Favrskov Byråd har vedtaget den første kvalitetskontrakt for Favrskov Kommune. Hensigten med kontrakten er at give et kort og overskueligt indblik i nogle af de områder, som byrådet har aftalt at sætte specielt fokus på at udvikle i den kommende tid.
Kvalitetskontrakt 2011 er en del af regeringens kvalitetsreform og erstatter de tidligere servicestrategier i kommunerne.
I Favrskov Kommune angiver kvalitetskontrakten 10 serviceområder, hvorpå byrådet har opstillet 17 konkrete mål for serviceniveauet.
Serviceområderne er:
- Dagtilbud
- Skoler
- Sårbare børn og unge
- Handicap og psykiatri
- Sundhed
- Ældreområdet
- Kultur og fritid
- Borgerservice
- Teknik og miljø
- Arbejdsmarkedsområdet
For at du som borger nemt kan orientere dig om kommunens indsatser for at nå servicemålene, bliver der fremover udarbejdet en samlet og overskuelig opfølgning på samtlige mål en gang årligt begyndende i efteråret 2011.
